BAGGRUND
BAGGRUND
Mit navn er Søren Jakobsen og jeg er indehaver af firmaet "Muskelbehandling. Jeg startede firmaet for at nedbringe den lange og smertefulde periode efter en eventuel opstået skade og de gener der måtte være efterfølgende. Ligeledes for at hjælpe dig til en optimal smertefri hverdag, hvor smerter i hele kroppens muskulatur, skyldes fritids eller arbejds betingede gøremål.
Jeg er 40 år, født og opvokset på Midtfyn og bor i dag i Ringe, hvor jeg har min praksis. Gennem ungdomsårene og store dele af voksenlivet har jeg brugt min krop uden at tænke på opvarmning eller udstrækning. Dette resulterede i årelange behandlingsperioder, som lindrede mine smerter, men ikke fjernede dem - indtil jeg blev henvist til Idrætsskademassør Verner Damsted og første gang stiftede bekendtskab med den teknik, som jeg praktiserer i dag.
Jeg blev meget fascineret af behandlingsmetoden - som næsten har fjernet mine smerter og styrket kroppen - jeg besluttede mig derfor at gå i lære hos Verner Damsted. Sideløbende med læretiden i Lundeborg er jeg eksamineret i anatomi/fysiologi samt patolog ( sygdomslære ). Jeg har arbejdet med denne teknik siden år 2003.
Interessen for opstart som massør hænger sammen med, at jeg i årevis selv har lidt af smerter i ryg/lænd, balder og ben. Mine smerter skyldes hård styrketræning, badminton og motocross i teenageårene uden nævneværdig opvarmning før, eller udstrækning efter træning.
|
CASE |
Annegrete Larsen, 56 år Receptionist |
Efter et grimt styrt med en hest og et kompliceret brud i skulderen, har jeg døjet med smerter og gener i mange år. Jeg har prøvet mange forskellige metoder for at få løst mit problem. Jeg har været hos fysioterapeut, som har prøvet med bla. ultralyd og forskellige øvelser, men uden resultat. Så fik jeg anbefalet Søren og slog straks til. Jeg har fået èn behandling af Søren og mit problem var løst. Jeg fik nogle strækøvelser af Søren, som jeg stadig bruger efter behov. Det er nu over et år siden jeg fik behandlingen og har ikke haft tilbagefald. Derfor anbefaler jeg varmt Sørens behandling til andre, som måske er "kørt fast" i det traditionelle behandlersystem.
|
|
 |
|
 |